forsoning
du ved det godt og du ved det ikke, du ved alt og intet, er
fyldt med den dybeste ro og den værste rastløshed, du elsker den ene og hader
den anden, men alligevel er den ene et drive
til at nå det andet sted hen, så du kan ikke undvære nogen af dem, men lære, at
forsone dig med livets og sindets forskelligheder, det er måske dét der er kunsten
at kunne arbejde hen i mod, en forsoning, der gør tilværelsen ikke kun tålelig,
men også fantastisk at være i?
skyggesider, solsider, jing og jang - symbolet for altings
iboende dualitet.. tilintetgørelse, næring, udvikling, begrænsning, kærlighed
og had.. der er ikke noget nyt under solen, i skyggen, men der er altid nye
generationer der kan tænke over det, bøvles, digte, male og skrive musik om det,
reagere på det, slå ud eller gemme sig.... hvad er vores opgaver? hvad skal de
gamle gøre? kan de selv forsone sig med deres "iboende dualitet"
eller går de rundt som raslende, rastløse skeletter?
den utålmodige:
jeg vil så gerne forsoningen.
vejen er så lang.
måske er jeg død før jeg når derhen.
den tålmodige:
jeg vil gerne forsoningen
jeg er hele tiden på vej
og lever med opgaven til jeg dør
