du skræmmes
over hendes særheder
men undersøger dem
ikke nærmere
selvom de
i bund og grund
og langt hen ad vejen
spejler dine egne
menneske
skærer sig op
analyserer
smådele
glemmer
hvordan det samler sig
til hel, igen
solen skinner igen over skyerne
regnen drypper på blomsterne og byerne
træerne ændrer deres farvepalet
barnet vågner med et spjæt
en kvinde længes efter sin mand
som blomsten, der tørster efter vand