Den ekstra forpligtende detalje

Eftersom at vi har fået det mere med end dyrene, den ekstra lille detalje der ligger i hjernen, nemlig evnen til at tænke og tale, hvis man kan sætte den under samme paraply, (ellers må man sige evnerne til at tænke og tale), om det så er noget vi tager for naturgiven eller ser det som en guddommelig gave er sådan set ligegyldigt, evnerne er der.

Det der ikke er ligegyldigt er selvfølgelig hvordan vi bruger disse evner, og hvor vidt vi føler os forpligtede til at bruge dem til at fremkalde reaktion, provokation samtale og uenighed, men også kærlighed i ordets "kosmiske" forstand, i rum hvor tanker kan deles i tryghed.

Bevidstheden om hvor vidt vi er indadvendte, rettet mod en bestemt befolkningsgruppe vi kan identificere os med, eller selv samme bevidsthed om at vi er udadvendte og prøver at favne en bredere befolkningsgruppe, også i provokationen, i den samtale eller det vers som skal rykke ved noget i den anden. Man kan altid foretage en form for tese / antitese på sit materiale, netop for at overraske og bryde barrierer ned, i sidste ende mest hos sig selv.